VELKOMMEN TIL VORES UNIVERS
SÅDAN STARTEDE DET
Den 21. maj 2016 kom illustrator og grafisk designer Maria Gimm Feltendals første barnebarn, Sylvester, til verden. Sylvesters mor ønskede sig en af de fødselsplakater med en standard-illustration af en baby skaleret op i fødselslængden og påført navn og fødselsdata. ”Den laver vi da selv, bare med en tegning af Sylvester i stedet”, sagde Maria. Og lige der blev ORIGINAL LINES fødselsplakater NEWBORN 1:1 født.
Siden har vores koncept udviklet sig og LITTLE MEMORIES, COLLECTION og SPECIALBESTILLING plakater er kommet til – og især LITTLE MEMORIES er i dag stort set lige så populær som NEWBORN 1:1. Vi elsker at skabe plakater, der er noget helt særligt. Det betyder blandt andet, at der tages højde for lige præcis dine ønsker. Mangler der lidt af en fod eller en arm på dit yndlings helfigursbabybillede, eller havde din baby fx en sonde i sine første dage, så tegnes dette gerne med eller væk – så længe plakaten kan leveres i den høje kvalitet, der kendetegner ORIGINAL LINES. Der er ingen købetvang hos os. Det betyder, du først har købt plakaten, når den er godkendt. Noget af det vigtigste for os i ORIGINAL LINES er, at du bliver glad for din plakat.
– et håndtegnet, stilrent univers af helt personlige plakater, skabt med en håndtegnet, grafisk illustration af lige præcis dit yndlingsmotiv.
Vi har tre kategorier:
NEWBORN 1:1 – en helt personlig fødselsplakat med illustration af egen baby efter helfigursfoto skaleret op til vurderet fødselslængde. Det perfekte minde om det største øjeblik i livet. Nemlig da det vigtigste menneske i dit liv kom til verden. En NEWBORN 1:1 er den ideelle gave til fx barnedåb/navnegilde, hvis du er så heldig at have taget et godt referencebillede af baby i helfigur. Ellers er et gavekort også en god mulighed.
NEWBORN 1:1 kan bestilles i B2 (50×70 cm).
NEWBORN 1:1 kan også bestilles som PRINT SELV – dog ikke i 1:1 størrelse, da PRINT SELV kun laves i A4.
LITTLE MEMORIES – plakat med illustration af dit favoritøjeblik, som ofte bare ligger hengemt på mobiltelefonens kamerarulle. Ofte bestilte motiver er især det første møde mellem søskende, søskende generelt, far og barn/børn, mor og barn/børn og bedsteforældre og barnebarn/-børn, men også kærestepar er efterhånden blevet et ret populært motiv. Denne kategori er en yndet gaveide. Især fars dag, mors dag (hvis far husker det) og op til jul ligger vi vandret for at nå alle de dejlige bestillinger.
Antal personer pr. plakat er max. 3.
LITTLE MEMORIES kan bestilles i størrelserne A4 (21×30 cm), A3 (30×42 cm), B2 (50×70 cm) og B1 (70×100)
LITTLE MEMORIES kan også bestilles som PRINT SELV. Filen du modtager med PRINT SELV er tegnet i A4 størrelse, men du kan selv skalere den op i størrelse.
SPECIALBESTILLING – kategorien du skal vælge, hvis det er motiver med mange detaljer, du vil have på plakaten, eller hvis der skal tegnes flere billeder sammen. Billeder med mange detaljer kunne fx være billeder af kæledyr, arkitektur/bygninger og landskaber. Er du i tvivl kontakter du os bare.
SPECIALBESTILLING kan bestilles i størrelserne A4 (21×30 cm), A3 (30×42 cm), B2 (50×70 cm) og B1 (70×100).
Har du brug for størrelser ud over de nævnte her, kan det sagtens lade sig gøre. Kontakt os, hvis det er noget, du ønsker.
GAVEKORT: Vores gavekort sendes som en A4 jpg-fil til dig på en mail – lige til at printe ud. Du printer selv gavekortet og påfører det beløb og kode på kortet.
Skal du bruge din gavekortbestilling indenfor 24 timer fra du har trykket på bestil-knappen, så kontakt os. Så sender vi det så hurtigt vi kan.